Kære Erhvervsredaktør Steen Rosenbak,

Jeg har med interesse læst din kommentar i JP Erhverv i dag om, at ”Danmark har ingen vækstplan”. Du har for så vidt ret, når du kun omtaler regeringens og S-SF’s planer og Konservatives flirt med Radikale, for de partier har rigtignok ikke nogen plan, der kan genskabe den langsigtede økonomiske vækst i Danmark.

Og vækstkrisen er den største udfordring for dansk økonomi, som du så rigtigt skriver.

Men det undrer mig såre, at du som erhvervsredaktør slet ikke nævner Liberal Alliances 2020 plan, for det er nemlig en vækstplan i ordets egentlige betydning: En plan for at få gang i den økonomiske vækst og velstandskabelse frem til 2020 og 2030 og videre frem.

Grundlæggende indeholder Liberal Alliances 2020-plan tre vækstbidrag:

• Øget arbejdsudbud: Arbejdsudbuddet forøges ved at afskaffe efterlønnen og forhøje folkepensionsalderen. Det fører på sigt til øget beskæftigelse, øget produktion og med en faldende forsørgerbyrde bidrager det til at øge indkomsterne per beskæftiget

• Større privat og mindre offentlig sektor: Den offentlige sektors størrelse reduceres. Dels vil vi direkte spare 40.000 stillinger i den offentlige sektor ved naturlig afgang over de næste 10 år, og dels gennem udliciteringer og brugerbetaling, der sænker ressourcetrækket på den offentlige sektor. Denne del af 2020-planen fører til en overførsel af beskæftigelse og produktion fra den offentlige til den private sektor.

• Skattelettelser: Endelig vil skattelettelserne: Halveringen af selskabsskatten til 12,5 pct., en fjernelse af topskatten og sænkning af bundskatten så højeste marginalskat bliver 40 pct., samt en afskaffelse af iværksætterskatten og –gebyret, fedtafgiften, multimedieafgiften og særskatten på pensioner. Skattelettelserne fører på kort sigt til en øget privat efterspørgsel og dermed beskæftigelses vækst i den private sektor, der opsuger arbejdskraften fra den offentlige sektor og efterlønsafskaffelsen. På lidt længere sigt er der en række positive udbudseffekter:

Sænkningen af personskatterne fører både til større arbejdsudbud, mere iværksætteri, større tilskyndelse til at tage en lang videregående uddannelse, og øget tilskyndelse til at løbe en risiko ved at starte egen virksomhed.

Halveringen af selskabsskatterne vil dels føre til flere udenlandske investeringer og virksomhedsetableringer i Danmark og dels til øgede investeringer i Danske virksomheder, fordi efter-skat afkastet af kapital stiger, når selskabsskatten falder. Det fører altså til et øget kapitalapparat og derigennem større timeproduktivitet og højere reallønninger.

Resultatet af Liberal Alliances vækstplan er spektakulært sammenlignet med, hvad vi ellers har set fra rød og blå blok. S-SF taler om at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr., der vil øge beskæftigelsen i et enkelt år med 9.200. Liberal Alliances 2020-plan øger beskæftigelsen med 210.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020. Der er tale om en permanent (men varierende) beskæftigelsesfremgang, der er så langt større, end noget vi har set fra S-SF, og også betydelig større end med regeringens tilbagetrækningsreform. Se figurenher.

Det er med til at sætte gang i væksten, og BNP vokser med 166 mia. kr. mere end ellers frem til 2020, hvilket er knap 10 pct. Se figuren her. Samtidig vendes underskud på de offentlige finanser til et solidt overskud, og gælden vendes til nettoaktiver. Danmark vil med Liberal Alliances plan få de sundeste offentlige finanser i hele den vestlige verden, og der vil være tale om en enorm velstandsfremgang.

Som du sikkert er klar over, Steen Rosenbak, så er skattelettelserne fuldt finansierede, og hele Liberal Alliances 2020-plan er gennemregnet på DREAM-modellen af den uafhængige DREAM-forskergruppe, og resultaterne er også offentliggjort af DREAM-gruppen på deres hjemmeside, så de står inde for, at beregningerne er rigtige, og at de har fodret modellen med netop de reformer, som vi præsenterer.

Modelusikkerhed

Der er naturligvis usikkerhed forbundet med alle modelberegninger, og det gælder også Liberal Alliances 2020-plan. Usikkerheden går imidlertid begge veje, og væksteffekterne kan lige så godt blive lidt større som lidt mindre.

Når man sætter sig lidt ind i, hvordan DREAM-modellen er bygget op, så er der tilmed gode argumenter for, at de positive væksteffekter fra Liberal Alliances 2020-plan med stor sandsynlighed undervurderes i DREAM-modellen.

Endogen vækst – hvorfor DREAM-modellen undervurderer væksteffekterne fra 2020-planen

I DREAM-modellen er produktivitetsudviklingen eksogen. Det betyder: bestemt af DREAM-folkene. Der er altså lagt en antagelse ind om en given årlig produktivitetsstigningstakt i modellen, og der er ikke nogen måde, hvorpå produktivitetsvæksten kan øges permanent i DREAM-modellen.

Det betyder ikke, at økonomer mener, at dette er den mest korrekte måde at modellere økonomisk vækst på. Rent faktisk har den såkaldte endogene vækstteori siden begyndelsen/midten af 1980erne med Paul Romer og Robert Lucas i spidsen vist, hvordan produktivitetsstigningstakten kan påvirkes permanent på forskellig vis: Af kapitalindkomstskatter, af akkumulation af human kapital (uddannelse), og endogen teknologisk udvikling og meget mere. I endogene vækstmodeller vil en sænkelse af selskabsskatten få en permanent væksteffekt, men det ser DREAM bort fra, ligesom DREAM ikke kan tage højde for, at lavere skatter fører til øget iværksætteri, virkelyst og tilskyndelse til at tage en uddannelse og påbegynde og gennemføre studiet hurtigere.

DREAM-modellen undervurderer derfor væksteffekterne af lavere person- og selskabsskatter.

I Liberal Alliance brøster vi os gerne af, at vi har fået regnet vores 2020-plan igennem på den bedste model, der findes, så hvorfor argumenterer jeg nu for, at modellen ikke er god nok?

Forskergruppen bag DREAM-modellen anerkender denne kritik af DREAM-modellen, at væksten er eksogen (bestemt udefra) og ikke endogen (bestemt i modellen). Den forklaring, jeg har hørt på, hvorfor DREAM ikke er opbygget som en endogen vækstmodel er ikke, at forskerne i DREAM-gruppen ikke mener, at det ville være en mere korrekt måde at modellere den økonomiske vækst på, men at der findes så mange forskellige varianter af endogene vækstmodeller, at det vil være meget vanskeligt at vælge en bestemt vækstmodel frem for en anden, og så har man af pragmatiske grunde valgt en løsning, der helt ser bort fra disse væksteffekter.

Jeg giver dig ret i det sørgelige faktum, at hverken regeringen eller S-SF har et troværdigt bud på den vækstplan, som Danmark har brug for - men Liberal Alliance har og det burde du i din kommentar have nævnt. 

 Bedste hilsner, Laura Lindahl, stud.merc, folketingskandidat (LA).