Geografen Hans Henrik Samuelsen skiver i et debatindlæg i Politiken den 3. april om det vidunderlige ved et reklamefrit samfund, og der er nærmest ingen ende på de positive effekter; Vi vil ligefrem opnå ”et nyt niveau af mellemmenneskelig samtale”, og det skulle være ”direkte givtigt for vores generelle deltagelse i og forståelse af samfundet.”
Bag Hans Henrik Samuelsens næsten rørende naive utopi ligger en socialistisk inspireret kritik af den markedsøkonomi, som har gjort os rige i Vesten, og som er ved at føre Kinas og Indiens masser ud af fattigdom, og som geografen Hans Henrik Samuelsen tydeligt afslører, at han absolut intet forstår af!
Hans Henrik Samuelsen har dog ret i én ting: Et reklamefrit samfund vil være fattigere. Det vil ikke alene være et samfund med et lavere privat forbrug, det vil også være et samfund med en lavere standard af den offentlige velfærd og sundhedsvæsen.
Når et reklamefrit samfund vil være fattigere, så skyldes det selvfølgelig, at reklamer udfylder en vigtig funktion i en markedsøkonomi. Reklamer er ikke blot produktforherligende manipulation, som Hans Henrik Samuelsen vil bilde os ind, reklamer indeholder vigtig information om vareudbud og priser. De sparer forbrugerne for at bruge tid på hver især at undersøge priserne på de samme produkter i forskellige forretninger for at finde den forretning, hvor det er billigst at købe mælk, bleer eller kaffe, og de kan skabe opmærksomhed om nye produkter, der er bedre, sikrere, billigere og i mange tilfælde mindre ressourcekrævende at producere end forrige generation af samme produkt. Reklamer øger konkurrencen, og det fører til både lavere priser, større vareudbud, bedre service og en højere innovationshastighed med udviklingen af nye produkter og produktionsmetoder. Kort sagt: Højere økonomisk vækst og velstand.
Hvad Hans Henrik Samuelsen ikke har forstået står lysende klart: kompetitive markeder er forbrugernes bedste ven! På markeder med ringe eller ingen konkurrence er varerne både dårlige og dyre, og fornyelse foregår langsomt. Se blot på de offentlige monopoler som DSB eller det tidligere statslige monopol på telefoni før liberaliseringen af telesektoren i 1996, eller det ringe udbud af forbrugsvarer i supermarkederne i det hedengangne Østtyskland.
Hans Henrik Samuelsens præmis om, at der skulle være en modsætning mellem vækst og økonomisk velstand på den ene side og miljø og klima på den anden er også forkert! Hvis vi ser på vores bymiljøer, så er såvel de sanitære forhold som luft- og anden forurening mindre i dag, end den har været på noget tidspunkt siden begyndelsen af 1800 tallet, hvor hver lejlighed i byen fyrede med koks og brændbart affald i kakkelovne og brændekomfurer. Det forbedrede miljø er resultatet af en teknologisk udvikling og øget velstand.
Klimaet er muligvis påvirket negativt af menneskeskabt CO2, men løsningen er ikke en selvpåført fattigdom. Tværtimod! Kun en øget velstand kan beskytte de fattige lande mod konsekvenserne af klimaforandringer. Det er ikke tilfældigt, at naturkatastrofer kun fører til menneskelige katastrofer i fattige lande. Rige lande kan indrette sig, så de undgår konsekvenserne af miljøkatastrofer, og de har beredskabet til at håndtere situationen, hvis de endelig bliver ramt. Tag Holland som eksempel: En stor del af Holland ligger under havets overflade, men store digebyggerier fra 1923-84 sikrer mod oversvømmelser. Var Bangladesh lige så rigt som Holland, kunne de beskytte sig på samme måde mod oversvømmelser. Et højt velstandsniveau er forudsætningen, og det forudsætter igen en høj økonomisk vækst.
Også omlægningen af energiproduktionen fra fossile brændsler til andre energiformer forudsætter nye teknologiske løsninger, og det forudsætter igen økonomisk vækst. Økonomisk vækst er ikke problemet, det er løsningen på vor klodes problemer.
Det er typisk for socialister, at de mangler den basale forståelse for, hvordan en markedsøkonomi fungerer, men det er ikke det værste. Det værste er, at de ikke vil lade hver enkelt borger forfølge sine egne mål, men ønsker at presse deres egen forestilling om et idealsamfund ned over hovedet på alle andre. Den slags utopier har altid ført til relativ fattigdom og ufrihed!
Skrevet i samarbejde med Torben Mark Pedersen, cand.polit og PhD i økonomi
