Mit Frederiksberg

Vi har en af verdens største offentlige sektorer, men det betyder desværre ikke automatisk verdens bedste folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje og heller ikke verdens bedste sundhedsvæsen. På Frederiksberg har vi gode dagtilbud, gode skoler og gode plejehjem. Det har vi fordi vi politisk insisterer på, at der er frit valg i høj udstrækning. Valgfrihed skærperne pris og kvalitet – og øger livskvaliteten. Derfor skal vi fortsat sikre private tilbud og valgfriheden på Frederiksberg.

Vi skal holde skatten i ro, måske endda sænke den på sigt, fordi det er rimeligt, at du råder over flere af dine egne penge. Det vil øge din frihed – og det er et mål i sig selv for mig. Men det må ikke være på bekostning af den service vi leverer lokalt på Frederiksberg. Vi skal sikre, at man tilvælger Frederiksberg fordi man ved, at her er der gode folkeskoler og daginstitutioner, sikre cykelstier, høj grad af valgfrihed, korte sagsbehandlingstider på byggesager og grønne, rolige parker og et pulserende byliv på handelsstrøg.

Frederiksberg er en af de mest effektivt drevet kommuner i landet – men jeg tror på at vi kan blive mere effektive. Vi skal udbyde opgaver, som private løser bedre end kommunen – det viser undersøgelser, at vi kan spare mange penge ved samtidig med at vi kan se, at kvaliteten ofte er bedre.

Mit Frederiksberg er en by, der drives effektivt med en lav skat og en høj service!