Jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Liberal Alliance for 7 år siden. Siden er jeg blevet gift og mor til to børn, hvilket utvivlsomt sat nye perspektiver på den politik, jeg ønsker at kæmpe for. Da jeg sad til budgetforhandlinger tilbage i efteråret og kunne mærke, at jeg brændte mere for at få flere pædagoger i daginstitutionerne end for at sænke skatten, da vidste jeg, at jeg hører hjemme hos de konservative og ikke længere i Liberal Alliance.

Jeg ønsker stadig mere personlig frihed, et lavere skattetryk i Danmark og at den offentlige sektor skal drives mere effektivt. Men jeg finder det mere meningsfyldt at arbejde for pragmatiske løsninger, der kan blive til virkelighed og som kan gøre en positiv forskel. Løsninger, som rummer balancen mellem personlig frihed og ansvar for fællesskabet og for hinanden. Lige præcis den balance, som kendetegner Frederiksberg. Det betyder derfor et farvel til Liberal Alliance.

Jeg meldte mig ind i partiet for 12 år siden og sad i Folketinget fra 2015 – 2019. Jeg er stolt af at have kæmpet for at rykke holdninger med dedikerede partifæller fra hele landet, og jeg skylder især Anders Samuelsen, Lars Seier og andre nøglepersoner en stor tak for at have gjort det muligt. Det er et farvel til partiet som medlem, men det er forhåbentlig ikke farvel til de fantastiske mennesker, jeg har lært at kende gennem årene.

Jeg er rørt og taknemlig over den modtagelse jeg allerede har fået af Det Konservative Folkeparti – både lokalt på Frederiksberg og blandt mine tidligere kollegaer på Christiansborg. Det føles som den helt rigtige beslutning, og jeg ønsker derfor også at stille op som kandidat for Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg til det kommende kommunalvalg.

Min farmor var valgt til byrådet for de konservative i Køge i mange år. Hvis hun havde levet i dag, ville jeg have glædet mig til at fortælle hende om min beslutning. Men mon ikke hun smiler med et sted fra oven?

Kh. Laura.